Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan

Under denne side finder du vores evaluering af den pædagogiske læreplan Kristrup Børnehus 2021

Arbejdet med den pædagogiske læreplan

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi haft særligt fokus på over de sidste 2 år?

Vi har haft et særligt fokus på Idræt, leg og bevægelse, i forbindelse med vores certificering som idræts institution.

Vi har dagligt haft morgengymnastik og haft fokus på børns deltagelse og styrkelse af relationer og fællesskab, som morgengymnastikken har medvirket til.

Vi har også haft fokus på sprog og bevægelse – hvordan vores nye profil, har hjulpet mange børn med dansk som andet sprog ind i fællesskabet, fordi det har været leg, bevægelse og brug af kroppen, der har været fokus.

Leg og bevægelse har også været en del af vores natur projekt, Vilde venner. De har bl.a. været på ujævn træring, trillet ned af bakkerne, ledt efter dyrespor og bevæget sig som dyr.

Vores fokus har også været koncentreret om legepladsen. Hvordan vi kan gøre legepladsen mere aktiv, og nytænke den med initiativer fra vores DGI forløb, og se hvad det giver af ny lege og bevægelser hos børnene.

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Vi har i vores årshjul lagt evalueringsprocessen ind som punkter på hus møder og personalemøder, i forhold justering af vores rutiner, aktiviteter vi har og i forhold til det fokus vi har på bevægelse – sprog, relationer, fællesskab, trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi anvender aktionslæring som en del af vores evaluering og justering af rutiner, aktiviteter og har fælles fokus på fx idræt, leg og bevægelse – hvad formålet er, hvordan vi kan justere det, hvad vi lære af hinanden, hvordan nye medarbejder bliver klædt på til at følge vores retning. Vores fokus er altid, hvordan er det vi gør til gavn for børnene og med til at understøtte trivsel, læring udvikling og dannelse.

Vi bruger Evas redskaber til selvevaluering, analyse og beskrivelse.

Ved hver evaluering, har vi forældre og børns inddragelse indover og hvilke metoder, der giver mest mening: foto – video – børne samtaler – tegninger, observationer, relations skemaer osv.

Vi har i vores evalueringskultur, stor fokus på læringsmiljøet – stemninger samt de voksnes roller i forhold til det pædagogiske arbejde og legens betydning. Derfor er vores egen læring og fælleslæring af stor betydning og med til at give nye perspektiver på vores egen tilgang og hvordan vi ser børns perspektiver.

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

I Kristrup Børnehus, har lederen stået for at skrive og sammenfatte den styrkede pædagogiske læreplan.

Hele personalegruppen har arbejdet hverdags praksis igennem, med fokus på læring og børnemiljø. Fx hvordan er vores modtagelse om morgen, hvordan møder vi børn og forældre. Hvad sker i garderoben, hvilke fokus har vi i garderoben, på sprog – selvhjulpenhed, hvordan er stemningen og hvilken tilgang har de voksne osv.

Vi har bl.a. haft et undersøgelsesforløb omkring sprog og ordforråd ved spisning og i garderoben.

Spisning: fast voksne ved hvert bord, som har fokus på samtaler, udvidelse af ordforråd og turtagning. Samme voksne ved bordet, for at kunne samle op på samtaler fra dagen før.

Sprog i garderoben: fokus på at i tale sætte beklædning, kropsdele og forholdsord – over, under, foran, bagved osv. Der er hængt en tegning af en person op, og hvert barn kommer med et udklip eller en tegning af en kropsdel, hjemmefra, som limes på – albue, finger, øre osv. Og er med til at skabe samtale om kropsdele.

Vi har efterfølgende evalueret på forløbende og trukket den læring ud af det som var værdifuld. Fx at det havde en stor betydning for samtalen, at det var den samme voksne, som sad ved bordet

Personaler har også beskrevet praksis eksempler på lege og hvad der ligger til grund for den tilgang vi har i Kristrup Børnehus.

Vi har undervejs temadage med Dorte Filtenborg, om den styrkede pædagogiske læreplan og vores praksis og lignende temaaften med Kristrup Skole.

Hele personalegruppen har taget et idrætsmodul ved DGI, med et særligt fokus på bevægelse som redskab til at styrke relationer og fællesskab samt inklusion af børn i udsatte positioner.

Vi har haft en temaaften om børn med dansk som andet sprog og hvilke behov og tilgange de kalder på.

Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efter­følgende ændrede jeres pædagogiske praksis.

Vi valgte at uddanne os, indenfor idræt, leg og bevægelse ud fra et ønske om at styrke børnenes motorik, samarbejdsevner, fællesskabsfølelse samt sproget. Vi ønskede at være nysgerrige på følgende formål:

  1. Undersøger, hvordan vil vi kunne se at vores nye idrætsprofil, vil kunne understøtte børnegruppen trivsel og læring?
  2. Være undersøgende på, hvordan børn i udsatte positioner inkluderes i idræt, leg og bevægelse?
  3. Undersøge hvad idræt, leg og bevægelse gør for de 2-sprogets trivsel og læring.
  4. Hvordan bibeholder vi gejsten og engagementet, hos personalet og får nye involverede?
  5. Hvordan får vi inddraget forældrene, så der bliver et fællesskab om idræt, leg og bevægelse.

Hvilken pædagogiske dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Vi har undersøgt morgengymnastikkens betydning for børnegruppens trivsel og læring.

  1. Lavet et Observationsskema.
  2. Vi har optaget video af forløb med idræt, leg og bevægelse.
  3. Relations-skema, på baggrund af den fælles start på dagen.

Børnene har været inddraget i valg af aktiviteter og har tegnet forløb med motoriske aktiviteter, som udviklede sig til fælles morgengymnastik på legepladsen.

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Ved analyse af den indsamlet dokumentation, kunne vi se at børnene udviser stor glæde (Griner, jubler og er begejstret) og fællesskab, ved morgengymnastikken. Børnene efterspørger morgengymnastikken og har nogle favorit lege/aktiviteter. De 2-sproget er godt med i morgengymnastikken, da de imiterer meget mere end ved at de bruger, det verbale sprog.

Vi kan også se, at børnene efterfulgt af morgengymnastikken har et øget positiv samspil, spørger hinanden om de skal lege – gentager sammen nogle af bevægelserne fra morgengymnastikken, forsætter med at grine sammen.

I vores analyse kiggede vi også på, hvordan nærvær og afbrydelse i morgengymnastikken, som skyldes udefra kommende ting, påvirker børnegruppens trivsel og læring.

Og det blev meget tydelig, at en morgengymnastik uden afbrud er af høj kvalitet og med et stort fokus på børnenes trivsel og læring. Hvorimod afbrydelse ødelægger nærværet, den fælles opmærksomhed og det er svært at samle op på børnenes fælles engagement med afbrydelse. Derfor er det, at hvis et barn bliver afleveret midt i morgengymnastikken, er det ikke kun svært for det barn, men også ødelæggende for hele gruppens fælles opmærksomhed.

Det at alle i rummet er deltagende, er også af afgørende betydning for kvaliteten af morgengymnastikken. En enkel voksen som holder sig på afstand eller er beskæftiget med andet, har den afsmittende effekt at nogle børn også melder sig ud.

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Vi har holdt fast i morgengymnastikken, da vi har kunne se, at den havde en afgørende betydning for børnenes start på dagen, deres samspil, fællesskab og relationer.

Der er meget deltagelse, fra børn og voksne samt glæde.

Vi har lagt morgengymnastikken fast til kl. 8.30 – 9 og været i dialog med forældrene om, at de enten kan aflevere før eller efter morgengymnastikken, så vi undgår afbrydelser. Det er vi forsat udfordret på.

Der skal arbejdes videre med det punkt, så der bliver en fælles forståelse omkring den betydning morgengymnastikken har for børnene.

Vi skal også have et øget fokus på involvering af nye medarbejde, så de ikke kommer til at stå passivt og observerende til morgengymnastikken – da det ødelægger børnenes motivation og engagement for at deltage. Vi skal være bedre til involvere og instruere nye medarbejder i morgengymnastikkens betydning og deres rolle, som de voksne som børn spejler sig i.

Inddragelse af forældrebestyrelsen

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Bestyrelsen har været med i udarbejdelsen af den styrkede pædagogiske læreplan, og har givet udtryk for, at der skal være en øget fokus på formidling og inddragelse af forældre.

Bestyrelsen var med i beslutning om at ændre Kristrup Børnehus´s profil til en idræts institution.

Vi har i 2019, haft flere aktiviteter med forældre – idrætsløb, Ol, fodbold stævne – sprog forløb, hvor barnet har en bog med hjemme. Sammen med mor og far, laver rim og remser samt finder forundring ord og taler om, hvad fx en jernhest er.

Vi har også haft vores analyse af morgengymnastikken med på et bestyrelsesmøde, og debatteret betydning af, at børn bliver afleveret før og efter morgengymnastikken – kan man kræve det som institution, eller er det et forældrevalg, selvom det ødelæggende for resten af børnegruppen, som er i gang.

Vi har 4 bestyrelsesmøder om året, og har evaluering af den styrkede pædagogisk læreplan på som et punkt. Det har primært været hverdags rutiner, som i 2020, har været markant forandret pga. corona. Der har forældrene været inde over, hvordan vi kunne løse modtagelsen hensigtsmæssigt ud fra de retningslinjer, der er lavet og efterfølgende evalueret og justeret på det.

2020 har været præget af corona, og det har været en udfordring at få inddraget forældre, så vores opgave har været meget formidling og visuel dokumentation af hverdagen.

I Kristrup Børnehus, har vi et løbende fokus på forældreinddragelse og læringsmiljøer.

Det fremadrettede arbejde

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

Vi har besluttet os for at sætte mere fokus på natur og bæredygtighed i vores spisesituationer. Hvad har vi med i madpakken – hvordan får vi sorteret affaldet. Kan vi lære børnene og forældrene nogle nye rutiner og give dem en viden om det de spiser, og har med i madpakken.

Vi vil også sætte fokus på børns renlighed og samarbejdet med forældrene omkring ble behov.

Vi ønsker at genbesøge vores arbejde med sprog, natur og morgengymnastik.

Vi vil lave en målrettet evaluering og analyse af vores arbejde med førskolegruppen, fra september 2021 og frem til februar 2022

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores  evalueringskultur?

Vi er i gang med at implementere en systematisk evaluering kultur. Vi har altid evalueret og justeret i vores pædagogisk praksis og været undersøgende på tegn, børnemiljø og forældreinddragelse. Opgaven for os, er at finde en metode, som bliver kendt og anvendelig, samt nem at evaluere og analysere ud fra.

Desuden skal vi lære, at opdager vi noget i vores hverdagsrutiner, aktiviteter, eller evt. arbejdet med børn i udsatte positioner, skal vi være undersøgende sammen eller flere (indsamle dokumentation/viden) – og give det en rum tid og en analyse, før vi sætter en justering eller ny retning i gang.

Hvordan har/eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

Den styrkede pædagogiske læreplan er et dokument som hele tiden ændre sig, efter de nye justeringer vi laver. Vi vil ikke ændre i den nuværende pædagogiske læreplan, da den er blevet færdig i november 2020