Aflevering og afhentning
Se reglerne for aflevering og afhentning af jeres børn i institutionen, og hvad I skal gøre, hvis det er en anden end forældrene, der skal hente børnene.
Ind- og udtjekning på Aula
Det er vigtigt, at I siger goddag til en af de faste voksne, når I afleverer om morgenen, og farvel når I henter om eftermiddagen. Husk også at tjekke jeres barn ind og ud på Aula.
Bliver barnet hentet af andre end forældrene, skal dette også skrives i Aula. Vi må ikke udlevere jeres barn til andre end jer, hvis vi ikke har fået besked om det. I tilfælde af, at der ikke er blevet ringet til stuen eller skrevet på Aula, og det er en anden person end forældrene, der afhenter, kontakter personalet forældrene for at få bekræftet rigtigheden.
I Aula kan der oprettes faste kontaktpersoner, som kan hente og bringe, så I nemmere kan melde ind, hvem der henter.
Regler for søskende og afhentning
I forhold til udlevering af børn til mindreårige søskende, retter vi os som hovedregel efter forældrenes ønsker. Hvis det er deres ønske, at en mindreårig søskende henter deres barn i institutionen, så retter vi os efter dette. Dog vil vi altid vurdere om den pågældende søskende kan magte afhentningssituationen forsvarligt. Hvis vi er i tvivl om dette, tager vi en dialog med forældrene om, hvordan vi oplever situationen.
I skal være opmærksomme på, at når barnet forlader Kristrup Børnehus af en tilladt henter, så er ansvaret forældrenes.
Vi forventer ikke, at søskende under 12 år får pålagt ansvaret for at hente mindre søskende.