Idrætsinstitution

Kristrup Børnehus er en DGI-certificeret idrætsinstitution. Det betyder, at idræt, leg og bevægelse er en integreret del af børnenes hverdag.

Vores mål

I Kristrup Børnehus vil barnet møde idræt, leg og bevægelse dagligt. Det kan være gennem leg i huset, på tur, til svømning og udenfor.

Vores mål med at være idrætsinstitution er:

  • at give børn glæde
  • at give børn fællesskab
  • at børn lærer sig selv at kende
  • at børn udfordrer egne kompetencer
  • at børn bliver så livsduelige som muligt.

Vi prioriter idræt og børnenes bevægelse højt, da erfaringer viser, at idræt er med til at skabe nogle rammer, som alle børn har mulighed for at navigere indenfor.

Jo mere fysisk aktivitet børnene laver, jo mere ilt får de ud i blodet og op til hjerne. Dette gør, at de har lettere ved at koncentrere sig og lære nye ting.

Idrætten og de faste aktivitetshold giver mulighed for, at børnene:

  • udvikler sig socialt
  • knytter venskaber på tværs
  • bliver sprogligt stimuleret
  • får styrket deres selvværd ved, at de bliver bedre og bedre til de forskellige lege/aktiviteter.

Idræt i hverdagen

Idræt i dagligdagen forudsætter, at vi har den fornødne plads både inde og ude. Vi har i huset et multirum, store stuer og et dejligt fællesrum. Udenfor har vi en stor legeplads. Lige bag ved institutionen ligger der store græsbaner og Tirsdalen. Derudover har vi åhuset i Brusgård, som vi bruger utrolig meget.

Børnene måler sig hele tiden i lyset af hinanden. Derfor er konkurrence tilladt i Kristrup Børnehus. Når vi arbejder bevidst med konkurrence, er vi til stede og professionelle. Vi ser til, alle har det rart og sjovt i situationen og hjælpes til at håndtere det en gang imellem.

Vi har mange faste holdaktiviteter. Vi har holdene for at skabe synlig struktur og for at opnå et sammenhængende forløb. Det tilstræbes, at alle børn når at prøve alle holdene gennem deres tid i børnehaven. Vi har blandt andet følgende hold:

  • NUSSA/sansehold for de 3-årige
  • Sproghold/kognition
  • Vilde Venner/Natur og automatiseringshold
  • Natur ophold på legepladsen
  • Førskolehold/koordinationshold.

Udover disse hold har vi også andre faste aktiviteter såsom OL-dag, idrætsuge, kreauge, traditioner osv.