Pædagogisk læreplan

Kristrup Børnehus et sted hvor børn fra 3-6 år opholder sig meget af deres vågne tid, og derfor et sted, hvor der skal være tryghed og rum til individuel læring, leg og bevægelse, fællesskab og udvikling.

Kristrup Børnehus' overordnede faglige profil er, at vi er en institution med idræt som omdrejningspunkt for vores pædagogiske praksis,hvor leg og bevægelse er fundamentet for det pædagogiske arbejde. Vi blev certificeret idrætsinstitution februar 2020.Det betyder følgende: at vi benytter pædagogisk idræt som metode, at vi integrerer idræt, leg og bevægelse i hverdagen, at personalet generelt har tilegnet sig kompetencer, til udvikling af et fælles grundlag via pædagogisk idrætslig bevidsthed, gennem certificering af DGI.

Vi er en selvejende institution, hvilket betyder at vi daglig har en leder i huset som i samarbejder med bestyrelsen, der er valgt blandt forældre, sætter retning på baggrund af driftsoverenskomsten med Randers Kommune.

Forældrebestyrelsen: Den styrkede pædagogiske læreplan er et fast punkt på bestyrelsesmøderne. Her vil de blive orienteret om status på udarbejdelsen og senere i løbet året vil de blive informeret om implementeringen, dokumentationen og evalueringen. Alle referater fra bestyrelsesmøderne er tilgængelige på hjemmesiden så alle forældre har mulighed for at holde sig ajour.

Vi har nogle spændende faciliteter i og udenfor institutionen, da vores hus er fra 2016 og er placeret i naturskønne omgivelse med adgang til idrætsfaciliteter og skov områder Vi har en stor og udfordrende legeplads som rumme, paletten af legemuligheder.

Vi er normeret til 125 børn fordelt på 5 stuer, samt en udegruppe. Der arbejdes ud fra et årshjul, hvor der både tages højde for alders inddelte grupper, læreplans temaer og relationer.

Kristrup Børnehus værdier:

• Vores hus har en rar, aktiv, legende og humoristisk atmosfære, som er med til at danne grundlag for en høj faglig engageret hverdag.
• I vores hus har vi tryghed, kendte voksne, nærvær, empati og vi drage omsorg for vore børn, familier samt kollegaer.
• Vi ser det enkelte barn, gruppen, fællesskabet, handler og tilstræber at rumme alle.
• I Kristrup Børnehus har vi en faglig dygtig personalegruppe, med forskellige kompetencer. På den baggrund udvikler vi til stadighed det pædagogiske arbejde med refleksioner og handlinger på vore observationer.

Vi oplever, at der er stor motivation for leg og bevægelse. Både børn og voksne oplever stor glæde ved dagligt at være aktive sammen og det er et godt fundament, for at kunne tilegne sig andre nye færdigheder, da børn lærer med kroppen.

Børn i Kristrup Børnehus deltager i forskellige grupper, som arbejder ud fra temaer:

• 3-årige er med i et forløb kaldt NUSSA (som står for neuroaffektiv udviklingspsykologi struktureret aktivitet). Det handler om sansning og selvregulering, gennem leg. Så her er, der stor fokus på udvikling af leg, relationer og kropsfornemmelse.
• De 4-årige, har et natur- og bevægelsesforløb, på tværs af stuerne, som vi har døbt Vilde venner. Vilde venner, er navnet på et natur forløb som strækker sig over 2 måneder. Her får de prøvet sig selv af i naturen og får en bevidsthed om natur, ude liv og science. De 4-årige bliver også tilbudt svømning og oplevelsen af "Glæden ved vand".
• De 5-årige, er i en eller flere grupper på tværs af huset. Her bliver, der arbejdet målrettet med skoleparathed og skabt en sammenhæng og overgang til skolestart. Vi låner skolens hal, hvor vi leger, med ekstra stort fokus på, læring. Her er vi innovative overfor allerede eksisterende lege, så vi gør dem mere lærerige og aktive, men samtidig har vi et stort fokus på fællesskabet. Derudover arbejder vi med digitale medier, bl.a. ved at børnene skaber eventyr og fortællinger, som filmes.

Vi arbejder målrettet med pædagogisk højkvalitet og er optaget af faglighed. Med pædagogisk højkvalitet forstår vi fokus på kerneopgaven, (børnene) gensidigt samarbejde med forældre, en udviklende evaluering og sparringkultur, som fordrer fagpersonale, men også vores læringsmiljøer. Vi arbejder bevidst med børnenes nysgerrighed, og det læring som finder sted. Vi er opmærksomme på at vise vej, ved at guide og støtte børnenes udvikling bedst muligt.

Den styrkede læreplan, er en del af vores daglige pædagogiske praksis og anvendes, som redskab til at arbejde målrettet og bevidst med leg, trivsel, aktiviteter, udvikling, læring og dannelse. Den styrkede læreplan er implementeret i vores pædagogiske arbejde, så vi naturligt tænker det ind i hverdagens aktiviteter og sammenhænge. Det kan f.eks. være i garderoben, ved samlinger, når vi venter på tur, når vi spiser og leger. Vores aktiviteter er bygget op, med stor fokus på legen, børnegruppen og læringen deri. Den styrkede læreplan tænkes ind, som et naturlig pædagogisk redskab til glæde for børn, forældre og det pædagogiske personale.

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

De centrale elementer er:

• Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
• Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
• Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
• Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
• Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
• Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
• Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
• Børn i udsatte positioner. Alle børn skal have muligheder for at deltage i fællesskaber og læringsmiljøer og få erfaring med at opbygge venskaber og relationer. Alle børn udfordres og oplever mesterring i lege og aktiviteter.
• Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Børnesynet, i Kristrup Børnehus, tager udgangspunkt i, at barnet har en værdi i sig selv. Derfor værnes, der om børnenes ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i deres individuelle tempo. Vi har fokus på at være omsorgsfulde overfor børnene og samtidig stimulere og udfordre børnene, for at understøtte deres trivsel, læring, udvikling og dannelse bedst muligt.

Vi har til opgave at virke understøttende for det gode børneliv. Det forstås som et liv, hvor der er plads, gode lege miljøer, tid og ro til at være barn, og hvor et nært og tillidsskabende pædagogisk personale er til stede. Dette for at give barnet nærvær, omsorg, medbestemmelse og skabe tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

Eksempel fra den pædagogiske hverdagspraksis

Morgengymnastik: I motorikrummet er en gruppe børn og voksne i gang med et musik- og danseforløb, der er en god stemning i rummet, børnene synger og danser glade med, det samme gør de voksne. Musikken kommer fra et lille musikanlæg og børnene har sunget og danset, til de samme sange mange gange. De voksne støtter undervejs i forløbet, de børn som enten med ord eller handlig viser, at de har brug for dette, flere gange følger de voksne også børnenes bevægelser og initiativ. Initiativer som: hvilken musik vi skal danse til, skal vi danse sammen eller skal vi have redskaber med i dansen?

Retningsgivende refleksioner

Her ser vi, at det pædagogiske personale er, i et samspil med børnene. De giver børnene plads, tillægger dem en værdi idet, at de følger barnets initiativ i bevægelserne. Det pædagogiske personale giver børnene plads til at bestemme, i den ellers voksen styrede leg. Det er børnenes impulser, som bliver sat i spil og ikke de voksnes. Undervejs bliver der italesat anerkendelse for børnenes handlinger, så deres værdi, som børn bliver set og bekræftet.

Eksempel

En voksen har en gruppe børn med på legepladsen og ud i nærområdet. De skal på insektjagt. De har forstørrelsesglas og bakker med, så insekterne kan studeres grundigt. Børnene kommer med forslag til, hvor der kan ledes – hvor insekterne bor. Den voksne går med på børnenes initiativ og de løfter bl.a. sten og kigger under blade. De finder mange forskellige insekter og børnene har mange bud på, hvad de hedder. Den voksne foreslår, at de sammen kan kigge i bøgerne om insekter, for at finde frem til, hvad de har fundet, hvad insekterne lever af og andre informationer om insekterne.

Barnet fødes med sociale og kommunikative kompetencer og bliver til i relationer med andre.

• Børn er en sårbar gruppe, som har krav på særlig beskyttelse.
• Børn har krav på særlig omsorg og interesse varetagelse.
• Børn er samfundsborger, med selvstændige rettigheder.

I Kristrup Børnehus har vi til opgave at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og demokrati, gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer. Her er legen grundlæggende og der skal tages udgangspunkt i børneperspektivet - uanset om det er i hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb. Det kommer til udtryk i vores årshjul med aktiviteter, hvor der planlægges ud fra børnegrupperne og de enkeltes behov.

I Kristrup børnehus lægger vi stor vægt på dannelse og børneperspektiv, især igennem forældresamarbejde, mødet med barnet og mødet med børnegruppen.

Retningsgivende refleksioner

Den voksne viser børnene, at de har en værdi i sig selv. Den voksne følger børnenes initiativ, undrer sig og lærer i samspil med børnene. Den voksne udviser tillid til børnene og giver dem ansvar.

Eksempel

Frokost: Børnene har på skift opgaver omkring frokostmåltidet. Nogle dækker bord, andre tørrer af, og sætter stole op og nogen fejer gulvet. Børnene er deltagende og samarbejder om at få opgaverne løst. Inden måltidet går i gang, venter alle på, at alle har sat sig. Dem, der har dækket bord, siger værsgo og måltidet går i gang.

Børnene sidder i små grupper ved bordene, med en voksen ved hvert bord. Opmærksomheden og dialogen er rettet mod det bord, som man sidder ved og ikke på tværs af bordene. Der er faste pladser og en fast voksen, for en periode, for at fremme dialogen og kunne fortsætte snakken fra tidligere. Der er fokus på turtagning, nærvær og interesse. Den voksne stiller åbne spørgsmål, så dialogen udvikles.

Især i spisesituationer spejler børnene sig i hinanden, de oplever forskelligheder og snakker herom. Det pædagogiske personale skal/kan motivere børnene til uddybende dialoger, hvor børnenes individuelle meninger eller baggrunde kan komme frem.

Retningsgivende refleksioner

Vi ser, at de voksne målretter deres opmærksomhed på børnene. De har fokus på dialogen og den turtagning, der er i den sproglige kontekst. Det pædagogiske personale får et indgående kendskab til børnenes liv, igennem deres fortælling og kan være med til at folde det ud med nysgerrighed og nye perspektiver. Børnene lære at vente på hinanden, lytte og indgå i gruppe, hvor de giver plads til hinanden og indimellem må udsætte eget behov for f.eks. at være på med egen fortælling. Her er der fokus på, at alle bliver hørt og får taletid. Børnene lære noget om kulturen omkring måltidet, men også at skulle vente på andre, som de senere hen skal bruge i skole og i samfundet – på arbejde, vente i kø, lytte og kunne indgå i både enige- og uenige dialoger.

Eksempel

Samling: før frokosten har vi samling. Det er planlagt på forhånd, hvilken voksen, der står for samlingen. Den starter med en kort fysisk stille-aktivitet, for at få kroppen indstillet på, at vi efterfølgende skal sidde i rundkreds. Når vi skal sidde i rundkreds, snakker vi om, hvordan man sidder og om, at vi skal række hånden op, hvis vi gerne vil sige noget. Vi snakker om vores temaer, synger eller snakker om det, der rører sig i børnegruppen. Flere af børnene har gode input og dialogen skaber ofte refleksioner hos børnene, som får emnet til at skifte. De voksne hjælper børnene til at huske, hvis tur det er og guider børnene når der er brug for det. De andre voksne er deltagende ved samling og er gode til at være tilstede for de børn, der har brug for støtte. Samlingen slutter af på samme måde hver dag for at skabe en oplevelse af sammenhæng og genkendelighed for børnene.

Retningsgivende refleksioner

Børnene lærer, at der i nogle situationer er bestemte regler og at der skal være plads til alle. At de skal vente på tur, indgå i en gruppe og kunne lytte. Der er rutiner og oplevelse af sammenhæng for børnene hver dag, som ofte gør det lettere, når vi tænker dannelse. Derudover medvirker den fysiske aktivitet, som indgår i samlingen, også til større indlærings grundlag.

Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Leg fremmer børns fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd, identitet og meget mere.

Vores opgave i Kristrup Børnehus er at skabe læringsmiljøer, der sikre børnene mulighed for både at kunne lege alene og med hinanden – herunder indgå i roller-, konstruktions- og parallelege. En opgave, som så vidt muligt gælder hele dagen. Vi skal sikre alle børnene læringsmiljøer og mulighed for at kunne udvikle sig igennem legen, der både kan foregå på den enkelte barns initiativ, i en struktureret aktivitet, spontant eller vokseninitieret. Vi har daglig leg, som aktivitet. Det ses bl.a. igennem morgengymnastik, huset indretning, legepladsens mange rum og muligheder, hvor man som barn kan lege alene, i fællesskaber eller sammen med voksne

Barnet bruger legen til at øve sig, skabe mestringsevner – automatisering og så er legen det bærende element, for trivsel, udvikling, læring og dannelse, derfor skal vi understøtte, at alle børn lærer at lege og er en del af børnefællesskaber.

Eksempel

Dukkekrogen: 3 børn leger i dukkekrogen. A kommer til og vil gerne være med. Pædagogen hjælper ham og går med i legen. Børnene leger, at den ene er syg og den anden skal tage temperaturen på hende. Det gør hun og siger: "han er syg". Hun nusser ham lidt på ryggen. Det andet barn siger: "jeg er også syg" og får målt temperaturen, "ja, du er også syg," siger hun. A rykker termometeret fra hende, og hun råber nej og begynder at græde. Pædagogen siger: "du må ikke tage termometeret fra
hende" og spørger A: "hvad kan du gøre, hvis du gerne vil prøve?".

A kigger lidt på pædagogen og rækker hånden frem og siger stop mod pigen.

Pædagogen siger: "du kan spørge om du må låne det, når hun er færdig?", og pigen siger: "Ja" og leger videre. A sidder lidt og kigger og spørger så pigen, om han må låne termometeret og pigen giver ham den. Pædagogen snakker med børnene om, hvor dygtige de er til at give hinanden lov til at prøve. Børnene bliver enige om at pædagogen er syg og skal have trylledrik og legen fortsætter.

Retningsgivende refleksioner

Vi ser pædagogen i samspil med børnene. Hendes guidning og deltagelse gør, at konflikten mindskes og barnet bliver inkluderet i legen. Hun kender børnene og kan læse deres behov for støtte – så legen kommer til at fungere for gruppen og relationen bliver styrket. Pædagogen nedtrapper konflikten og skaber et sikkert rum, hvor børnene kan øve sig i at løse konflikter.

Børnene lærer at kommunikere omkring situationen, følelser, empati, give plads til hinanden og invitere hinanden med i legen, med voksen guidning til at understøtte legen.

Eksempel på børneinitieret leg

2 børn kører rundt på motorikcykler i fællesrummet, det begynder at gå vildt for sig. De jagter hinanden – de kører hurtigt - rammer et andet barn, køre ind i ting, og har et par sjove bemærkninger til forældre, som synes de fylder lidt meget i fællesrummet. Sammen har de det rigtig sjovt og er i godt humør. Den voksne stopper legen og fortæller dem, hvorfor deres leg ikke er en god ide og at de i stedet skal komme med på stuen og lege. De accepterer, er glade og løber ned på stuen og leger videre.

Retningsgivende refleksioner

Her ser vi en voksen som med ord og handling viser børnene, at hun respekterer deres initiativ, men også godt kan se, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de befinder sig i fællesområdet og har så meget fart på. Vi ser en voksen, som i samspil med børnene, giver dem et andet og bedre alternativ til deres leg.

Det er ikke altid, at de voksne i deres samspil med børnene, er lige gode til at arbejde med eller ud fra børnenes initiativ, eller supplere børnenes leg op med egne initiativer, nogle gange kommer de ind over børnenes leg, med rammer eller regler, som utilsigtet forandrer børnenes leg. Børnenes reaktion herpå kan give det pædagogiske personale mulighed for selvrefleksion over, hvordan situationen ellers kunne være endt.

Eksempel på voksen initieret leg

I Svømmehallen: ”Glæden ved vand”. De 4-5-årige børn får tilbudtsvømning i foråret på vores lokale skole. Vi har i Kristrup Børnehus 2 uddannede livredder, som deltager hver gang, foruden 1-2 voksne. Børnene er på forskellige niveauer alt efter deres tryghed ved vand. Personalet fordeler børnene i grupper efter deres fornemmelser, det børnene giver udtryk for og det forældrene formidler. Den først gruppe børn, er de børn, som er trygge ved vand. Her starter de voksenstyret aktiviteter i vandet. Den anden gruppe, er de børn, som er knap så trygge ved vand. Her starter aktiviteterne på kanten af bassinet. Her bliver de forberedt og guidet af en voksen, mens de har voksenstyret aktiviteter fra kanten. Den tredje gruppe, er de børn, som ikke er trygge ved vand. Her starter aktiviteterne med baljer fyldt med vand. De bliver guidet og trygge ved vand. Både anden og tredje gruppe forberedes på, at de på sigt skal i vandet.

Retningsgivende refleksioner

Personalet mærker børnenes behov og indretter sig efter det, samtidig har de fuld styring og guider af sikkerhedsmæssige årsager, men også med formål for at gøre børnene trygge og få mod på glæden ved vand.

De voksne er rolige, anerkendende, opmuntrende, lyttende og kommer med forslag til at prøve noget af og udforske børnenes grænser. Børnene kigger på de voksne og de øvrige børn, som en del af et fællesskab, hvor de er i gang med at prøve egne grænser af og træde ud på ukendt grund, men i et trygt miljø omgivet af omsorgsfulde, anerkende og trygge voksne. Det skaber et fælles tredje for hele gruppen og de tre mindre grupper. Det skaber og styrker relationer, det giver børnene en respekt for vand og hinandens grænser.

Sund udvikling og læring hos børn sker bl.a. igennem det professionelle pædagogiske personale, som er anerkendende, lyttende og forstående for det enkelte barn. Det pædagogiske personale har en viden om børns udvikling, som omsættes til et kvalificeret læringsmiljø og en sammenhængende pædagogisk praksis for børnene. Ethvert barn lærer hele dagen – både hjemme og i institutionen – ved at røre og gøre, ved at udforske med krop og sanser, ved at sige lyde, tale og samtale, ved at stille spørgsmål eller undre sig, ved at eksperimentere og udforske, ved at være nysgerrig og åben, ved at bruge fantasien og kreativiteten, ved at afprøve (sig) selv – alene og i samvær med andre (både børn og voksne), ved at kunne mestre sociale kompetencer og ikke mindst ved at kunne indgå i og bidrage til leg.

Børn lærer på forskellige måder og i forskellige tempoer, ligesom der er forskellige former for læring:

Social læring: At barnet lære at udsætte egne behov, give sin mening til kende, indgå i sociale relationer, at kunne rumme skift og overgange, være vedholdende og robust, samt at kunne føle og have empati med andre, deltage i en fælles leg og forstå reglerne.

Formaliseret læring: At barnet lære færdigheder som f.eks. selv at kunne tage tøj på, selvhjulpenhed, bogstaver og lyde, tegne og skrive, samt tal og mængde, slå en kolbøtte, kende kroppen, benævne dyr og kende forskel på dyr, samt en forståelse af naturen og miljøet.

Den sociale læring er en forudsætning for den mere formaliserede læring. Den sociale læring er derfor den primære læring, som vi arbejder med i Kristrup Børnehus, oftest igennem leg og bevægelse.

Vi arbejder konstant og konsekvent med læring, på flere niveauer. Vi har faste grupper, som bl.a. er alders inddelte, grupper på tværs, større og mindre grupper. Disse grupper dannes ud fra læringsformålet og det enkelte barns behov. Fundamentet for de planlagte grupper, med planlagte aktiviteter, er leg og bevægelse – da vi ser, at børn oplever stor glæde ved at bevæge sig, være en del af et fællesskab og tage læring til sig ved at bruge kroppen. Vi ved også fra forskning, at børns læring højnes, når de "mærker" det på egen krop.

Eksempel

En formiddag er de ældste børn i gang i fællesrummet. De laver masker og historie, som de skal filme. De er delt ind i mindre grupper.

Den voksne siger: "vi skal sammen finde på en historie som vi kan spille og til det skal vi også have lavet masker. Vi filmer det med et grønt lærred bagved, som kan være en skov, by eller lignende. Men alt, hvad der er grønt, bliver utydelig. Først skal vi finde på en historie og lave replikker, og så prøver vi at filme, så I kan se hvordan det virker". De går i gang med projektet. Børnene er iderige og kommer med mange forslag, som den voksne fanger – spørger ind til og sammen med børnene, bliver enige om en fortælling.

Retningsgivende refleksioner

Her ser vi, at den voksne skaber et forløb, hvor børnene arbejder med deres fantasi, skabe rækkefølge, demokrati og samarbejde. Børene øver sig i at lytte til hinanden og sammen skabe en fælles historie. De arbejder med sproget og dialogen: hvad skal der siges? Hvem skal sige hvad og hvornår? De får en bevidsthed omkring digitale medier og indblik i, hvordan de har betydning for hinanden. I processen skal de vente, øve sig, være opmærksomme og lytte til hinanden og sig selv.

De voksne skal, i samarbejde med børnene, nå frem til et produkt, som afspejler børnenes fortælling. Det stiller krav til de voksne om, at de er spørgende, undrende og med til at skabe en retning, som har et stort fokus på børnenes perspektiv.

Eksempel

De voksne skaber ideer ud fra observationer af børnene og deres interesser. Ideen opstår i, at børnene, til morgengymnastik, helst vil høre MGP-sange. Det er snart MGP tid igen og det pædagogiske personale deler ideen med børnene. De er straks ivrige efter at være med og bidrager med flere ideer til "festen". Især to piger byder ind og er ikke et sekund i tvivl om, hvordan MGP foregår. De kommer med forslag og danner straks en gruppe og finder en sang, som de vil optræde med. Et andet barn forslår, at vi kan tage instrumenter eller mikrofoner med hjemmefra og det bliver internt aftalt på stuen. Information bliver sendt ud til forældrene og forberedelserne går i gang. Flere børn finder enten på eget initiativ sammen i grupper, mens andre bliver spurgt af de voksne. De øver på eget initiativ.

Retningsgivende refleksioner

De voksne hopper med på børnenes initiativer. MGP-festen ender med at blive en fest/leg, hvor planlægningen overvejende er ud fra børnenes ønsker. De voksne er der til at sætte retningen. Der bliver samarbejdet børnene imellem. De skal lytte til hinanden, øve sig sammen, øve sig i sociale spilleregler, give deres mening til kende, mærke deres grænser og får en forståelse for demokrati, da de skal stemme – ligesom i det rigtige MGP. Flere succeskriterier bliver opfyldt undervejs og der er efterfølgende gode refleksioner over forløbet, som de voksne både deler med hinanden og med børnene, som derved også har mulighed for at fortælle deres meninger.

Børnefællesskaber bygger på leg, dannelse og læring, der sker i sociale sammenhænge og er vigtig for et barns udvikling. I selvejende institutioner har vi altid fokus på at skabe en balance mellem individets behov og fællesskabet, da der er forskellige behov for at indgå og være en del af. Det kommer til udtryk ved, at vi skaber rum med plads til leg i grupper, men også plads til at kunne lege alene, med ro omkring sig.

Forældre har et stort medansvar. Det betyder, at forældrene er med til at skabe et velfungerende fællesskab, ved at anerkende andre børn og forældre. Ved at tale pænt om og til andre forældre, børn og personale. Ved at have en positiv attitude, deltage i aktiviteter, som styrker fællesskabet: idrætsdag, forældrekaffe, forældreforeningen arrangementer og lignende.

Eksempel

Tre piger, på 4-5 år, sidder ved et bord og tegner. En voksen er i nærheden af pigegruppen. En pige rejser sig og går forbi. Hun ser ikke glad ud. Hun går med hovedet foroverbøjet, imens hun krøller sin tegning – den voksne spørg ind til det, hun har krøllet sammen. Den voksne siger: "sikke du har gjort dig umage med de rækker af forskellige kugler. Hvad med at putte nogle flere farver på?". Pigen begynder nu at græde, imens hun får fremstammet: "de andre piger synes, den er grim" og "det gør mig ked af det, og derfor skal den smides ud".

Den voksne går hen til de andre piger og taler om, hvordan man er gode venner. Pigen blev glad igen og havde nyt mod til at forsætte.

Retningsgivende refleksioner

Eksemplet viser at den voksne fanger, at der foregår noget i børnegruppen som hun skal være nysgerrig på. Hun anerkender pigens følelser. Herefter samler den voksne pigerne og snakker om, hvad der er sket. Hun sætter ord på følelser og kommunikere med pigerne, omkring noget der er meget svært. Nemlig, hvordan får vi sammen løst denne konflikt?

Pigerne bliver mødt i deres ønske om, gerne at ville gøre deres bedste også selvom, der kan opstå en konflikt. De lære om empati, og forståelse for hinandens følelser og det at kommunikere om ting der er svært i et fællesskab.

I Kristrup Børnehus sikrer vi børnefællesskaber, så børnene har mulighed for at danne både store og små fællesskaber. Børnene lærer at se og analysere sociale spilleregler. At kunne sige til og fra, at være en del af en social sammenhæng med andre børn og voksne for at barnet oplever et godt og trygt miljø, hvor det trives. Vi laver aktiviteter på tværs af grupperne i huset, for at understøtte venskaber og motivere til nye venskaber.

Vi arbejder med, at børn lærer at se hinanden og afkode ansigtsudtryk. Børnene lærer at øve sig, at fejle, at mestre, at være en god ven og at passe på de andre børn og sig selv. Det gør vi bl.a. igennem aktiviteter som: NUSSA, "Vilde Venner" og "Førskoleidræt". Vi har morgengymnastik og samlinger i alle børnegrupper hver dag. Her arbejder vi med læring, deltagelse, trivsel, og børnene som aktive deltager.

Det professionelle læringsfællesskab

Et godt børneliv sker imidlertid ikke af sig selv. Det kræver fokus på, hvordan det professionelle læringsfællesskab er opbygget og virker i pædagogisk praksis. Alle ansatte har et fælles fagligt ansvar for, at alle børn trives, lære og udvikler sig. At skabe et læringsmiljø med høj kvalitet, kræver et professionelt læringsfællesskab.

Et professionelt læringsfællesskab indeholder personale, som er i stand til at give hinanden sparring, fælles refleksion og evaluering. Være i stand til at trækker læring ud af det og kunne tåle, at der stilles spørgsmål ved pædagogisk praksis og tilgangen hertil, uden at man føler sig personligt angrebet.

Et professionelt læringsfællesskab får høj kvalitet, når der er et fælles ønske om at være nysgerrige sammen, med et afsæt i, at vi alle vil gøre vores bedste for at løfte kerneopgaven, som er børnene. Nogle gange kan vi have brug for flere perspektiver og videns udveksling, som gør os klogere på situationen og opgaven, omhandlende børnene. Målet er, at vi skal gøre det, der gavner og giver mest mening for børnene.

Der arbejdes med læringsmiljø fra kl. 06.20-16.40, hver dag. Vi bygger vores dagligdag op omkring trygge læringsmiljøer, hvor børnene bliver tilbudt forskellige aktiviteter både planlagte, spontane og genkendelige rutinepræget aktiviteter. Rutiner, som understøtter børns brede læring herunder deres nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse. Alle indenfor og på tværs af læreplanstemaer og pædagogiske mål.

Den styrkede pædagogiske læreplaner er, for Kristrup Børnehus, et pædagogiske redskab, som understøtter, at vi får skabt trygge pædagogiske og udviklende læringsmiljøer for børnene. Så det danner grundlag for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.

I Kristrup Børnehus er vi bevidste om at lytte, være nysgerrige, opmærksomme og reflekterende på, hvilke børnegrupper vi har med at gøre og se det enkelte barn, som et selvstændigt individ. Vi skaber rammerne for læring, for at skabe en gennemsigtighed for børnene, så de ved hvilke lege de inviteres til. Vi sikre, at barnet mestrer bestemte opgaver og når bestemte mål, med understøttende og motiverende pædagogiske indsats.

Børnene skal have mulighed for fordybelse i forskellige lege og aktiviteter, hvilket vi kan hjælpe med at understøtte ved at gå foran, ved siden af og/eller bagved. De fysiske læringsmiljøer skal invitere til leg, så børnene ved hvad og hvordan lege redskaberne kan understøtte legen.

Vi arbejder med tydelige voksenroller. Faste og tydelige placeringer af de voksne hele dagen igennem. Ved alle dagens aktiviteter, deler vi børnene i mindre lærings grupper. Så vi sikre den tætte relation mellem barn og voksen. Vi har faste rutiner og rytmer, samt struktur. Dette bevirker, at vi sikre tæt relation barn og voksen imellem, som bidrager positivt til relationer og interaktioner af høj kvalitet. Den tilknytning er vigtig for børnenes trivsel og udvikling. Derfor arbejder vi altid med mindre børnegrupper. Vi vægter tryghed og genkendelighed, særligt ved vores åbning om morgenen og ved modtagelse om morgenen, som kan være en svær situation både for barn og forældre. Når vi skaber rammerne for en god aflevering, så danner vi et fundament og grundlag for, at resten af dagen bliver god - for os alle; barn, forældre og personale. Om morgenen, når vi åbner Kristrup Børnehus, er der to kendte voksne, som hver morgen modtager børn og forældre. De voksne sikre alle en god modtagelse og tilbyder et trygt farvel til mor og far.

Vi oplever, at både forældre og børn er glade for morgnerne. Alle bliver set, hørt og forstået. Det skaber værdi for Kristrup Børnehus og er med til at starte dagen, så rolig og ens, som muligt. Derefter er der, så vidt muligt, fast struktur fordelt på dele af dagen. Der sker et lille opbrud kl.07.30, hvor alle går til deres faste stuer med kendte voksne, da der møder én voksen fra stue ind her.

Fra kl. 06.20 til 09.00

• Modtagelse, mødes af voksne som hjælpe barnet til en god overgang fra hjem til institution
• Morgenmad
• Morgengymnastik (leg, høj puls, sjov sammen)
• Kl. 9-mad
• Toiletbesøg
• Leg i små grupper
• Rolige aktiviteter.

Fra kl. 09.00 til 12.00

• Aktiviteter ude og inde i små gruppe
• Turdag
• Svømning
• Gruppeaktiviteter
• Temadag, idræt, kunst og æstetik, natur osv.
• Madpakker
• Sovetid for nogle
• Klar til leg på legepladsen, toiletbesøg, tøj på

Fra kl. 12.00 til 14.00

• Leg ude og inde
• Leg i små grupper
• Aktiviteter med voksne ude
• Naturforløb/mission

Fra kl. 14.00 til 16.40

• Kl. 14-mad
• Leg ude og inde i små grupper
• Snakker dagen igennem
• Afsked med børnene, som skal hjem, forældre/personale.

Forældrene er barnets tætteste relation og dem, der kender barnet indgående, som et selvstændigt individ. Pædagogerne kender barnet i fællesskabet, blandt de andre børn og forskellige personale. Relationen mellem pædagoger og børn er en professionel relation, hvor pædagogen fører barnet gennem en udvikling, sikrer trivsel og skaber mulighed for dannelse og læring. Pædagogerne er optaget af barnets deltagelses-muligheder i fællesskabet, forældre er optaget af alle deres barns muligheder.

Når vi samarbejder med forældre om børns læring, sker det igennem små overleveringer: aflevering og når barnet hentes. ca. 3 måneder efter opstart, ved sprog vurdering, ved behov og ved kommende skolebørn, har vi mere formaliserede samtaler med udgangspunkt i en dialogprofil, som pædagoger og forældre har lavet på barnet. Her bliver barnet drøftet, med udgangspunkt i dets udvikling og de forskellige perspektiver, der er på barnet. Vi har én gang om måneden tværfaglignetværksmøde, med et team fra PPR, hvor vi sammen med dem og forældre kan drøfte barnets/familiens behov for at understøtte trivsel, udvikling, dannelse og læring. Hvis, der er behov for det, bliver der lavet en fælles plan for, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe barnet med f.eks. motorik, sprog, sociale kompetencer – hvilken indsats kan vi lave i børnehuset og hvad kan man gøre derhjemme? Fundamentet for samarbejdet er gensidig tillid til hinanden og med et fælles ønske om at hjælpe barnet til bedst muligt at udfolde sine potentialer i et fællesskab.

Eksempel

Børnene får til opgave, sammen med deres forældre, at undersøge en dinosaur, hvad den spiste, hvor stor den var osv. Barnet får et billede og et navn med hjem på dinosauren, hvor der kan skrives info på. Barnet kan nu fortælle fx til samling, om dinosauren. Dette er en måde at inddrage forældre omkring vores læring og aktiviteter i børnehaven og vi forventer at forældrene er med til at understøtte dette, så barnet oplever at der er en sammenhæng med børnehaven og hjemmet.

Vi forventer i forældresamarbejdet, at forældre forholder sig til de informationer, dokumentation og praksisfortællinger fra barnets liv i institutionen, som vi giver forældrene og omvendt at de informere os omkring emner som kan påvirke barnets trivsel, dan det er en fælles opgave vi har for at skabe den bedste helhed og udvikling for barnet.

Alle børn kan på tidspunkter komme i en udsat position, hvor de har svært ved at være i fællesskabet, enten fordi de ikke selv vil eller fordi fællesskabet ikke vil lukke dem ind. Alle børn kan i perioder afvise at ville deltage med pædagogerne eller med de andre børn. Nogle børn har større risiko for oftere at havne i denne udsatte position end andre.

Med børn i udsatte positioner forstås en sammensat gruppe af børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet mv. I lighed med andre børn, lærer og udvikler børn i udsatte positioner sig i et fagligt kompetent pædagogisk læringsmiljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk faglighed.

Pædagogerne er opmærksomme på alle børn, men de er særligt opmærksomme på de børn, som af forskellige grunde, har større risiko for at havne på sidelinjen af fællesskabet. Børnenes forudsætninger og vilkår er ikke ens. Nogle børn har i perioder større behov for tæt guidning og støtte end andre børn. Måske har barnet brug for at blive skærmet fra de andre og være i rolige omgivelser?

Vi har indrettet vores læringsmiljø med fokuserer på børnenes fællesskaber og har blik for muligheder for fordybelse i mindre grupper eller for sig selv. Det er udtænkt på bl.a. observationer af børnenes hverdag, trivsel og interesser samt individuelle behov. Eksempel: har barnet brug for at lege alene med heste, skærmet vi barnet med skillevægge, så det ikke bliver forstyrret af de andre børns leg.

Vi giver ofte børn, der har behov for det, et frirum med en pause, hvor det kan trække sig eller får lov at observere på afstand eller ved, at de deltager i det praktiske sammen med en voksen og f.eks. forbereder eftermiddagsmåltidet eller mulighed for at gå en tur med en voksen i området.

Vi arbejder meget i mindre grupper og spiser i mindre grupper. Hvis vi ser, at et barn er meget rastløst og har svært ved at fordybe sig, er vi mere rammesættende. Her går vi foran barnet og er tydelige med, hvad vi ønsker, men med tanke for barnets behov og motivation. Barnet kan evt. få lov at vælge aktiviteten, men skal blive sammen med den voksne og være ved aktiviteten i et mindre tidsrum. Vi vil, så vidt muligt, udvikle og udfordre barnet i at kunne koncentrere sig i længere tid og i de større grupper.

Vi er opmærksom på barnets nærmeste udviklingszone og er løbende i dialog med forældrene om, hvilke tiltag vi hver især kan gøre, for at støtte barnet bedst muligt. Eksempel: Barnet har meget kropslig uro, og der kan laves aftale om at barnet får trykmassage i børnehaven og hjemme en gang om dagen i 1 måned, hvorefter vi følger op og fælles beslutter en ny retning.

Andre gange er det ikke så nemt at lave forbedrende forandringer. Der må kigges bredere rundt i barnets adfærd og sammenhængen. Kristrup Børnehus' pædagoger har altid mulighed for refleksion med kollegaer og ledelse tæt på, samt tværfaglige netværksmøder en gang om måneden med forældre og PPR, bestående af fremskudt rådgiver, talepædagog og psykolog.

Desuden arbejdes der i Randers med De utrolige år, som er et tilbud til forældre, omkring relationer, grænsesætning, ros og børnestyret leg samt forældrerollen. Det er særlig rettet til forældre som oplever mange konflikter i hjemmet.

Vi har et tæt, gensidig, udviklende og udviklende samarbejde med de øvrige institutioner i lokalområdet samt distriktsskolen omkring sammenhæng og oplevelse her af. Vi sender hvert år personale med i storebørnsgruppen, som melder tilbage, hvilke behov for ændringer der er, samt en årlig evaluering med skolen. Ud fra det planlægger vi arbejdet med førskolegruppen.

For os i Kristrup Børnehus har omdrejningspunktet været, at det skal være motiverende og sjovt at deltage i storebørnsgruppen. Her skal være plads til forskellige behov, hvor udgangspunktet er leg og læring gennem bevægelse, da vi er en idrætsinstitution og det er vores fundament. Men også fordi alle børn elsker at bevæge sig og at børn igennem leg og bevægelse styrkes i fællesskabet, relationerne, nysgerrigheden, får mod på nye udfordringer og lysten til at lære.

Hver uge er storebørnsgruppen samlet 2 gange. I år (2020) har vi haft mange førskolebørn og har derfor valgt, at inddele børnene i mindre grupper. Vi lånte den lokale skoles hal, hvor vi havde forskellige aktiviteter, som eksempelvis lege med bolde, hvor vi inddragede tal og bogstaver.

Eksempel - Høvdingebold: Det er en ny leg for vores børn, så de skulle lære reglerne, lytte, prøve igen og igen, have mod på at fejle. De skulle tåle at tabe, blive ramt af bolden, hjælpe hinanden. Nogle har haft brug for at kigge på, andre har øjeblikkelig prøvet af, men - vigtigst af alt - alle har været med.

De har gennem legen fået styr på mange kompetencer. Det gælder bl.a. sprogligt og emotionelt, som at forstå og handle på en besked. At forholder sig til begreber, som foran, bagved, under og over osv. At lytte til hinanden og kommunikere omkring legen. At acceptere at blive ramt og tabe. At noget nyt, også kan være lidt svært og alligevel have mod på at prøve igen. At udvikle sig, for sin egen skyld, men også for kammeratskabet (dannelse).

Personalets rolle i aktiviteterne er, at de er aktivt deltagende og sørger for, at der er en vekslen mellem voksen styring og børnenes medskabelse til at udvikle legen. På den måde sikre vi et flow, der giver motivation for deltagelse. De voksne observerer på børnefællesskabet. Om de trives, når leg, dannelse og læring foregår i et fællesskab af børn og voksne. Herved opnår vi succes med de planlagte aktiviteter.

I vores storebørnsgruppen har vi arbejdet med eventyr og egen fortælling, samt med inddragelse af digitale medier. Børnene har lavet en historie, kreeret kostumer og sammen lavet et teaterstykke, som er optaget på green screen. Der har gennem dette været fokus på børns fortælling (sprog), sammenhæng i historien (fællesskab og demokrati), mod på at stille sig i centrum og tale, udvise opmærksomhed, være lyttende, og koncentreret (alsidig udvikling, dannelse). Det er efterfølgende blevet vist for børn og forældre. I samarbejde med forældrene, har vi udviklet på førskoleaktiviteterne, med afsæt i de kompetencer, som vi sammen ønsker at bringe i spil. Forældrene er inddraget og har løbende fået ideer og taget initiativer, som kan understøtte børnenes udvikling.

Eksempel: Vi har arbejdet med forskellige måder at hoppe på, snakket om hvordan man kan hoppe og hvad man kan bruge til at hoppe. Kan man egentligt hoppe på tungen? Der er blevet introduceret nye bevægelsesmetoder for børnene, som f.eks. indenfor dans, yoga, boldspil og lignende.

Kort og godt – storebørnsgruppen er:

• En gruppe med børn, som skal trives.
• Et trygt sted, hvor vi kan fejle og glædes over, hvad vi lærer når vi øver os.
• Et sted, hvor vi leger os til viden og færdigheder.
• En gruppe, hvor pædagoger stiller alderssvarende krav – med omsorg for det enkelte barn.
• Pædagoger, der konfronterer forældre med respekt og faglighed.
• En gruppe med uretfærdighed, tilfældigheder, PYT (på med vanten og videre) og omsorg for hinanden.
• Børnene lære, at være aktive deltagere i socialt forpligtende fællesskaber (giv plads til alle og deltag med alt, hvad du har).

I børnehuset arbejde vi ud fra en flow-teori ( kilde: Mihaily Csikszentmihaly). Den handler om, at de voksenstyret aktiviteter bliver planlagt ud fra den enkelte i og hele børnegruppen, så gruppen og det enkelte barn oplever et flow i aktiviteten og derved bliver mere fordybet og motiveret. Flowet sker, når der er en balance mellem børnenes færdigheder og de udfordringer, som vi stiller dem overfor. Hvis vi stiller børnene for store udfordringer, bliver de demotiveret eller utilfredse og omvendt, er aktiviteterne indenfor deres færdighedskompetencer, så keder de sig og bliver demotiveret. Når børnene oplever et Flow mister de tidsfornemmelse. Selvtilliden og selvværdet styrkes og koncentrationsniveauet bliver styrket. Ofte ses et flow, hos et barn, i dens egne lege, hvor koncentrationen og fantasien blomstre og tidsfornemmelsen forsvinder. "Ej, skal vi rydde op nu? Må vi lade det stå til bagefter?". Det er de situationer, som vi, som pædagogiske personale, bruger til at planlægge aktiviteter, så de rammer bedst muligt hele gruppens flow.

Eksempel på en voksenstyret aktivitet hvor barnet er i flow: Vi har et tema om dinosaurer og har planlagt, at hele børnegruppen skal deltage i det kreative. Stuen skal udsmykkes med dinosaurer. En pige er fra start med til at finde remedierne frem og er en af de første, som går i gang med at klippe og male. Inden de sidste børn er færdige, er hun i gang med at lave én mere. Her har det pædagogiske personale ramt spot-on på ind i hendes flow. Hendes færdighedskompetencer er kommet til udtryk, men samtidig også udfordret i, at gøre det hele selv. Hun var ikke klar til at pakke sammen for at spise middagsmad.

Kristrup Børnehus har en placering, som byder på mange muligheder i lokalsamfundet. Vores naboer er et plejehjem, som vi i en periode har haft besøgsaftale med. I øjeblikket overvejer vi, om vi kan lave et initiativ med dem, som handler om leg og bevægelse.

Bag os ligger Kristrup Boldklub, som vi har et godt samarbejde med. Vi låner banerne, deres bolde og faciliteter, når vi har fodboldturnering og andre idrætsaktiviteter. Flere af vores børn spiller også fodbold og håndbold i den lokale klub. Ved siden af Kristrup boldklub, har vi skolen. Her låner vi svømmehal, gymnastiksal og idrætshallen, til leg og bevægelse og ikke mindst, "Glæde ved vand". Vi modtager også brobygnings praktikanter fra skolen.

Derudover har vi et samarbejde med kirken, som årligt invitere os til julegudstjeneste. Vi bruger det lokale bibliotek, som besøgssted og som hjælp til at understøtte forskellige temaer.

Vi har et naturhus ved Brusgård "Åhuset", som vi tager bussen ud til. Her har vi et tæt samarbejde med Mimersbrønd og produktionsskolen. Vi kommer på gården og FGU-elever deler deres viden med børnene og samtidig har vi en del FGU-elever i praktikforløb, som arbejder på at blive uddannelse- eller arbejdsparate.

I forbindelse med "Vilde Venner" besøger vi genbrugsterminalen og de besøger os i Børnehuset. Dette samarbejde giver en samfundsmæssig forståelse for børnene, hvor de lærer om genbrug, affald, affaldssortering og meget mere. Denne viden videns deler børn og voksne videre til resten af huset. Vi har et tæt samarbejde med vuggestuen og dagplejen, som kommer på besøg. Det gør overgangen nemmere, da børnene får et kendskab til huset, personalet og børnegruppen.

Retningsgivende refleksion

Vores inddragelse af lokalsamfundet giver børnene et kendskab til det omkring liggende og skaber en tryghed i at bevæge sig rundt i lokalsamfundet. Det er også med til at udvikle os, som institution og at øjne nye muligheder, som kan være med til at skabe nye læringsmiljøer og nye perspektiver.

I Kristrup Børnehus har vi fokus på det pædagogiske børnemiljø, da det har stor betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Et af vores læringsmiljøer er vores daglige morgengymnastik, hvor vi opfordrer til at forældrene afleverer børnene før eller efter. På den måde kan vi sikre, at børnene og personalet kan være nærværende og udfolde sig sammen - uden afbrydelser. Når vi anbefaler, at børnene bliver afleveret før eller efter morgengymnastik, undgår vi afbrydelser og de voksne kan blive i aktiviteten. De voksne skal ikke tage imod et barn og barnet får ikke følelsen af at afbryde. I værste tilfælde kan barnet opleve en eksklusion af børnegruppen, da fokus straks bliver rettet på barnet og barnet muligvis vil opleve en distancering. Det skaber også en dårlig start på dagen for det enkelte barn.

I Kristrup Børnehus har vi fokus på det pædagogiske børnemiljø, da det har stor betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi har haft, foredragsholder og konsulent indenfor den styrkede pædagogisk læreplan, dokumentation og evaluering, Dorte Filtenborg med til et personale møde, for at give os et oplæg og andre perspektiver på den styrkede pædagogiske læreplan. Det har været afsættet for udformningen, af den styrkede pædagogiske læreplan.

Vi tænker fysisk, psykisk og æstetisk samlet i børnemiljøet. Her er eksempler på, hvordan vi ser dem adskilt.

Det fysisk børnemiljø

Vi inddeler dagligt børnene i mindre grupper. I det fysiske børnemiljø bliver børnene inddelt efter materielle perspektiver. Hvad vil børnene lege med? Hvor vil de lege? Hvilken aktivitet skal vi lave? Det gør vi for at optimere legen både med og uden voksen deltagelse. Inddeling har også betydning for støjen, forstyrrelserne samt pladsen til at udfolde legen.

Vi har børnene skiftevis i mindre grupper, på toilet, ved vaskene eller i garderoben. Ligeledes er spise situationerne inddelt med faste pladser, ved faste borde og med faste voksne. Herved sikre vi os ro, koncentration, nærvær og plads til en dybdegående dialog.

Udendørs og indendørs faciliteter er opdelt i forskellige legezoner, hvor der er plads til forskellig læring og leg inden for en ramme, der er tydelig og fantasigivende. Ofte opdelt med materielle ting, når det er fysiske og inddelt med levende objekter når det er psykisk.

Det psykiske børnemiljø

Det psykiske børnemiljø styrkes af inddelingen i det fysiske børnemiljø. Her sker et mere nærværende samspil og en større sproglig udvikling, når vi er inddelt i mindre grupper. Derudover er den voksnes omsorg og opmærksomhed nemmere at give og søge. Det er vigtigt med rolige stunder i løbet af dagen, da børnene navigerer i mange indtryk. De fleste børn har stor gavn af, at der er perioder af dagen, hvor tempoet og stemmerne er lidt lavere. Børnene skal "lande" de mange indtryk og sansestimuleringer, som de konstant er udsat for i hverdagen.

Stemninger og omgangstone er i fokus, vi taler med børnene, lytter til dem og møder dem med forståelse og nysgerrighed. Vi har en glad stemning i huset, grine med børnene og voksne i mellem. Har plads til sjov og drilleri imellem hinanden, hvilket gør at mange konflikter blandt børnene løser sig hurtigere, samtidig respektere vi børnenes sinds tilstande og respektere at de forskellige behov de har for at håndtere udfordringer, men tilbyder dem vores støtte.

Det æstetiske børnemiljø

Det æstetiske børnemiljø imødekommer vi ved at lave rum og miljøer, som motivere til leg og, som henviser til, hvad der har kan leges f.eks. et dinosaurområde, bil område, dukkekrog, læsehjørne, bevægelses område og et roligt område, hvor der er plads til at hvile og fordybe sig. Det kan også være miljøer, som børnene har haft indflydelse på med deres æstetiske udtryk. Udtryk, som de skaber igennem kunst i flere forskellige henseender.

Vi har en kultur i huset, hvor vi hjælper børnene med at rydde op, sortere og vaske legetøjet, så det børnene vil lege med, er tilgængeligt inde, som ude i en ordentlig stand. Det gør vi, fordi det skal være motiverende og spændende at gå i gang med en leg, hvilket det ikke er, hvis der mangler brikker, som børnene skal lede efter mange steder, som kan virke forstyrrende for andres leg. Samme er gældende for sorteringen og rengøringen af legetøjet, det er bare sjovere for børn og voksne, hvis legetøj og andre ressourcer er i orden. Det giver også børnene en fornemmelse af egne tings og fællesskabets tings placering og om at passe på tingene, så det er nemt at gå i gang med en leg eller aktivitet.

Børnene produkter hænges op, som dekoration/udstilling, nogle gange sætter de voksne fx en ramme rundt om billedet, så det fremstår mere elegant. Vi har fotoplancher af aktivitets forløb som børnene kan fortælle ud fra og forældrene kan danne sig et indtryk at hverdags livet i Kristrup Børnehus.

Et eksempel fra storebørnsgruppen

Vi arbejder grundlæggende med at skabe ro til fordybelse og ro til vedholdenhed. Det gør vi for at udvikle børnenes evner til at være i en opgave, i længere tid. For herefter at opleve og erfare det positive resultatet, som kommer af deres ihærdighed og fordybelse.

Det kan være, at der bliver sat tid på, (time timer, et visuelt ur) hvor længe, der minimum arbejdes med en tegning eller at tegningen først laves med blyant, for derefter at blive farvelagt.

De forskellige børnemiljøer ses også i Storebørnsgruppen, hvor børnene lavede en maske, som skulle bruges til en fortælling, skabt sammen med kammeraterne. De arbejdede med en fortælling i fællesskab, hvor der skulle være sammenhæng i historien. Børnene skulle lytte til hinanden, holde fast i den røde tråd og gå på kompromis – for senere at optage det på video og se sig selv, som en del af et fællesskab og se det færdige produkt. Derefter at få det vist til alle forældre.

Måske udløser det nogle følelser, som man, som barn kan reflektere over: hvor klaret jeg det godt, hvor var jeg fjollet, hvor var det sjovt, svært, dejligt, osv. Oplevelsen af at skulle øve sig, kæmpe lidt og indgå, fejle og alligevel komme godt igennem det.

Retningsgivende refleksioner

Det er vigtigt, som personale at motivere, holde børnenes opmærksomhed og interesse. Det kræver stor empati, nærvær, nysgerrighed, gejst og anerkendelse. Du skal som personale både have øje for det enkelte barn, gruppen og børn i udsatte positioner, samt have en pædagogisk bagdør klar, når der er behov for det. Samtidig med, at der også skal komme et produkt ud af forløbet, som er præget at den læringsproces børnene har været igennem.

Det er en udfordrende proces, som i nogle situationer fejler, fordi vi som pædagogisk personale ikke kan forudse alt, men handle ud fra et ønske om, at ville gøre vores bedste. Det er en udfordrende proces, som giver anledning til selvrefleksion og evaluering: Hvad gik godt, hvad gik mindre godt og hvad kan jeg/vi gøre anderledes næste gang? Det er også en proces, som i den ene børnegruppe kan virke demotiverende, men i en anden børnegruppe lykkes til fulde, da det pædagogiske virke er meget dynamisk.

De voksne skaber et pædagogisk læringsrum ved at lave små læringsmiljøer, som gavner barnet individuelt og gavner fællesskabet som helhed. Det kan f.eks. være at bygge huler under bordet, lave et slot i LEGO eller udfordre børnenes evner i den leg, som de har stor interesse for. Vi arbejder med Lev Vygotskys' teori om Zonen for Nærmeste Udvikling. Barnet ses som et selvstændigt individ, som lærer hele tiden. Vi er opmærksomme på, hvad barnet kan selv og støtter barnet i det, de kan med hjælp, for også at udvikle og motivere barnet imod det, som det ikke kan endnu. Barnet kan i samspil med andre børn og voksne udvikle sine kompetencer og forståelser af sig selv. Det er gennem leg, aktiviteter og kropslig erfaring at barnet lærer om sig selv og andre.

Dette læreplanstema omhandler den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og dets deltagelsesmuligheder. Forudsætningen er engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Engagement

Læringsmiljøet skal støtte og fremme børnenes engagement og deltagelse så de oplever fordybelse, selvrespekt, selvtillid og selvværd. Børn udvikler engagement, når de indgår i relationer med betydningsfulde andre, hvor de oplever sig respekteret, passet på og værdsat af nære og tillidsgivende voksne.

Livsduelighed

Gennem leg og andre meningsfulde aktiviteter bidrager læringsmiljøet til, at børnene drager erfaringer med forskellige sociale positioner, som bidrager til et grundlæggende demokratisk værdisæt, der udvikler og understøtter børnenes dannelse og livsduelighed. Målet med aktiviteterne er:

• At børnene engagerer sig i legene
• At børnene udfolder sig og udforsker sig selv og hinanden på nye måder
• At børnenes selvforståelse og handlemønstre udfordres og udvikler sig
• At børnene inviteres til at udtrykke sig respektfuldt og anerkendende overfor de andre børns perspektiver.

Herved får børnene en oplevelse af at være betydningsfulde og at være medskabende af egne livsbetingelser. Gennem deltagelse i fællesskaber får børnene grundlæggende erfaringer med at indgå i, høre til og navigere i fællesskabet og en forståelse af demokrati og øver sig i at mestre demokratiske processer.

Gåpåmod

Læringsmiljøet skal understøtte børn i at udtrykke deres følelser og håndtere konflikter hensigtsmæssigt – uden at miste gåpåmodet. Det handler om at understøtte evnen til at håndtere modgang og udfordringer samt at udvise vedholdenhed. Evner og kompetencer, der er centrale for at barnet mestre i skolen og senere i livet. Det er vigtigt, at der sker en stadig justering af udfordringerne, så de ikke overstiger børnenes kompetencer eller overskrider deres grænser. Læringsmiljøet skal stille en "træningsbane" til rådighed for børnene, hvor de kan introduceres til forskellige måder at håndtere konfliktfyldte situationer på og de følelser, der herved vækkes i dem. Det pædagogiske personale har dermed en vigtig opgave ved at understøtte barnets mod på at eksperimentere og mod på at turde gå sine egne veje. At understøtte børnene i at vælge aktiviteter eller lege fra, når de ikke matcher deres trivsels-, lærings-, eller udviklingsbehov. Disse valg kræver mod og skal støttes, men det skal ske med en afvejning i forhold til deltagelsen i det samlede børnefællesskab.

Eksempel

For de 3-årige har vi et forløb, som hedder NUSSA (det står for Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Aktivitet). Det er en udvikling og legebaseret børneprogram for børnegruppen 3 – 12 år. De 3-årige får i en mindre gruppe lov at øve sig på spejling (efterligne hinanden), regulering, high og low arousal (op og ned i tempo, fx i faldskærm leg, hvor politiet er efter en røver.) og automatisering (hvor bevægelse bliver til en kompetence og færdighed, fordi det er øvet mange gange). Det er den voksne der styre og guider, med mange gentagelser og i et tempo, hvor alle børn får mulighed for at mestre. Det er et forløb, som børnene efterspørg og står glad og venter på at blive hentet af "børnetoget", som bringer dem hen til forløbet.

Retningsgivende og refleksion

Programmet er planlagt og visualiseret ud fra de principper, der er i NUSSA. Programmet indeholder mange gentagelser, sansninger, muligheder for spejling osv. Det er den voksne som er karavaneføre og en anden voksen som støtte børnene i at kunne deltage.

Børnene oplever at kunne mestre – da der er mange gentagelse, det er på et niveau, hvor de kan deltage og foregår i en lille gruppe, med flere voksne. Børnene er motiveret og klar, når de skal i gruppen og lære hurtig de regler der er:

1. Vi skal have det sjovt.
2. Vi skal passe på hinanden.
3. Vi skal hjælpe hinanden.

Nogle af elementerne fra NUSSA bliver bevidst og ubevidst brugt i hverdagens andre rutiner, som morgengymnastik og planlægning af mindre grupper, samt udfoldelsen heraf.

Eksempel

For de 4-årige i "Vilde Venner" bliver børnene guidet og støttet til selv at forsøge at tage overtøj, sko på og lyne jakken selv, før de spørger en voksen. De voksne vil efter behov stå bagved eller ved siden af barnet, så barnet alt efter hvor det er i sin udviklingszone, vil opleve af få succes og mod på at prøve igen næste dag, selvom det var svært.

Retningsgivende refleksion

Personalets opmærksomhed er på at gøre barnet så selvhjulpent som muligt. Den voksne skal understøtte barnet lige nøjagtig, hvor der er behov for det og skabe mulighed for, at barnet dagligt øve sig, så det hver dag oplever at kunne mestre noget nyt, styrke selvværdet og udvikler nysgerrighed og lyst til at øve sig.

Vi understøtter den sociale udvikling både igennem det store fællesskab og de små
fællesskaber. Igennem f.eks. leg i dukkekrogen deler børnene erfaringer om, hvordan man
leger mor og kan støtte op om hinanden. Her er det også vigtigt at børnene lærer at gå på
kompromis. Desuden kan legen være med til, at børnene forstår og kan håndtere eventuelle
konflikter, så legen kan fortsætte. Børnene lærer at være tålmodige, acceptere forskelligheder og kunne vise empati.

Hvordan leger vi sammen i dukkekrogen? Vi deler med hinanden og lytter til hinanden, når legens regler bliver dannet. Her er skabes, der også plads til det enkeltes barns input.

Vi pædagoger veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved med henblik på at understøtte deltagelse i legefællesskaber. Vi har fokus på at tilpasse forskellige læringsmiljøer til forskellige børn alt efter behov. Vi understøtter det med indretning, legetøj og en god atmosfære.

Eksempel

En voksen ligger på sofaen, da hun deltager i legen "Jeg er syg" med to andre børn. Den voksne bliver grundigt lægeligt undersøgt: der bliver lyttet på hjertet, kigget i øjnene og slutteligt undersøgt i halsen. Beskeden fra lægen er: "Du skal indlægges og opereres". Den voksne laver "græde-stemme" og siger: "jeg vil have min mor kommer så!". De to børn griner og ved ikke, hvad eller hvordan de skal agere. Et tredje barn, der leger med klodser på gulvet, rejser sig, tager den voksnes hånd og siger: "Tag det bare roligt, nu er far her".

Retningsgivende refleksioner

Den voksne stiller sig til rådighed og justere sig efter børnenes leg, kommer med input, som giver børnene mulighed for refleksion og overvejelser om en ny retning i legen. Den voksne går i børnehøjde og åbner muligheden for, at legen kan indeholde flere børn.

Vi har uddannet faglig fyrtårn indenfor sprog.

I dagligdagen understøtter vi sproget på mange forskellige måder. I Garderoben arbejder vi med fokusord, som tema over en længere periode. For os er det vigtigt med fokus på sproget fra en tidlig alder, så børnene har mulighed for let at genkende sprogets forskelligheder.

Vi har fokus turtagninger i dialogen samt barnets interesse. Vi er med til at udvide dialogen ved at stille åbne spørgsmål ind i samtalen, det kræver et længere svar fra barnet og er med til at udvide ordmobiliseringen og samt øge motivationen for at blive i dialogen.

Det pædagogiske personale er opmærksomme på eget sprogbrug og det at kunne udvikle børnenes sprog. Vi stræber efter at være gode sproglige rollemodeller ved bl.a. at variere ord og sætninger. Desuden har vi mange aktiviteter med fokus på sprog, herunder dialogisk læsning. Med dialogisk læsning får barnet mulighed for at fortælle om bogens handling eller komme med bud på, hvad der kommer til at ske. Barnet kan både være lyttende og udvide dens ordforråd og sætninger.

Vi arbejder med 5 sprogtemaer, som rokerer rundt i huset med 2 måneders mellemrum:

1. Eventyr
2. Dialogisk læsning
3. Rim og remser
4. Forundringsord
5. Sanglege.

Praksiseksempler og materiale samles, hvorefter det bliver viderebragt til næste stue som inspiration.

Eksempel på involvering af forældre omkring sprog

I garderoben har vi hængt en figur op og hvert barn har fået til opgave, sammen med forældrene, enten at skrive en kropsdel på eller komme med et billede af den og selv lime den på.

Vi bestræber os på at sende dagsbeskeder ud på Aula, som er informationstavlen ud til forældre. Vi anbefaler forældrene at bruge det hjemme for at skabe dialog og refleksion med barnet. På den måde kan det også være nemmere for forældrene at danne sig et overblik over barnets dag og en mere naturlig måde at udvikle barnets sprog.

Retningsgivende refleksioner

Barnet lærer nye ord og begreber. Barnet kommer med en viden, som kun han/hun har – det gør det måske lettere at fortælle foran de andre børn.

Det er med til at børnene får et øget ordforråd omkring kropsdel – men også forældrenes opmærksomhed på, hvor meget deres børn ved og hvor mange ord de rummer.

Personalet har sammen med forældre et fokusområde, som gør, at der bliver skarpt på sproget.

Vi har uddannet hele personale gruppen indenfor leg, bevægelse og idræt ved DGI.

Kroppen er spil hele tiden, da børn lære med kroppen. Vi har daglig fokus på bevægelse og sansning. Hver dag har vi morgengymnastik, hvor vi får pulsen op, får grinet og vækket kroppen.

Vi har jævnligt yoga med børnene. Yoga er en del af mindfulness og er en nærværende måde at forholde sig til de fænomener ens krop, følelser og omgivelser møder.

Vi bruger leg og bevægelse, som fundament i vores aktiviteter. Det omhandler også ture i området, ved vores natur hus, svømning, idræt i hallen, OL-dag m.m.

På vores legeplads har børnene mulighed for at bruge kroppen i forskellige sammenhænge, f.eks. at rutsje både alene og sammen, på maven eller på numsen. Dreje rundt på karrusellen både langsomt og hurtigt. Her kommer både motorik, sanser og bevægelses samspil i spil.

Indenfor kan vi f.eks. sanse, hvordan kartoffelmel føles mellem hænderne. Hvad sker der med melet når man putter vand i? Hvordan føles det når det er hårdt? Forskellige materialer giver forskellige sanseindtryk. Periodisk er børnene meget fanget af andre aktiviteter, som skærper sanserne og motorikken. Det er f.eks. perle plader og leg med modellervoks. Begge aktiviteter rammer børnenes finmotorik, balance, følesans, synssans m.m.

Vi er meget bevidste om, hvor vi kan putte leg, bevægelse og sansning ind i aktiviteter og hverdagen, for at styrke børnene til at have en god kropsbevidsthed, en stærk krop, sikkerhed og selv kunne så meget som mulig selv.

Vi har ofte Action Kids (Action Kids er et koncept, som skal motivere børn til at være mere aktive. Det er udviklet i børnehøjde og med øje for, at der skal være deltagelses mulighed for alle. Man får pulsen op igennem historier og missioner, som gør det hele lidt sjovere) på – ude, såvel inde og børnene kender nu forløbet så godt, at de er klar og kan vejlede og hjælpe hinanden.

Retningsgivende refleksion

Vores certificering som Idrætsinstitution ved DGI har skærpet vores opmærksomhed og motiveret os til at inddrage bevægelse langt mere. Det afgørende har været de voksnes lyst til at deltage og prøve nye aktiviteter og lege af med børnene, med en deltagelse og engagement på en anden måde en tidligere.

Vi kan se det har styrket relationerne og samspillet positiv, da børnene oplever glæde og energi fra børn og voksne, som er med til at understøtte fællesskabet. Børnene efterspørg morgengymnastik med glæde og kommer selv med forslag til, hvad morgengymnastikken skal indeholde.

Eksempel

Vi har morgengymnastik, hvor vi leger fisker-fisker, dans-efter-mig og andre lege med højt tempo. Til sidste inden vi afslutter morgengymnastik, har vi altid en rolig leg f.eks. tegner vi hinanden på ryggen, lytter til mindfulness eller lignende afslappende aktiviteter.

Retningsgivende refleksioner

Vi vælger bevidst at sætte en rolig leg ind til sidst, for at få børnene lidt ned i arousal, inden de går til kl. 9-mad. Det har også den fordel, at børene lærer at mærke og håndtere at man både kan være højt oppe i gear og få sig selv ned i gear igen, indenfor kort tid. Stille legene, som at tegne hinanden på ryggen, byder også ind med noget sansning, det at mærke sin krop og udfordre børnenes grænser i forhold til gensidig kropskontakt.

Vi har uddannet faglig fyrtårn indenfor natur, udeliv og science.

I Kristrup Børnehus lærer børnene generelt ved, at der er mange gentagelser og ved, at vi voksne er gode til at følge, hvad børnene er optaget af. Det har stor betydning, at både børn og voksne kan være nysgerrige sammen og at der kan læres sammen.

Når de voksne følger, hvad det enkelte barn er optaget af, så kan der være en fælles opmærksomhed på at få sagt højt og gjort tydeligt, at f.eks. underlaget ude føles forskellige alt afhængig af årstid. Nogle gange er der vådt og andre gange er der tørt. Der kan være blødt, hårdt, ujævnt, varmt, koldt med mere. Børnene skal opleve naturen tæt på, hvor der er mulighed for at kunne mærke, hvordan naturen føles at røre ved, og hvordan det er at være ude i naturen. F.eks. hvordan føles det at flytte en træstub og hvad kan, der ses nedenunder træstubben? Hvordan føles det at røre ved bark? hvordan føles det at se og røre ved en regnorm, en bænkebider, en edderkop. Hvad kan vi finde på legepladsen? Og hvad kan vi se på ture ude af huset?

Børnene skal opleve at blive udfordret. F.eks. at kravle op ad en skrænt. Børnene får øvelse i at være på ture og være på legepladsen. Vi kan se fugle på taget, hvordan kan man lege fugl, hvad spiser en fugl? Hvad siger en fugl? Hvordan ser en fugl ud? Hvor mange fugle er der? (tæller)Fælles læring om fugle.

På vores legeplads har vi også mulighed for at lave bål og ”Vild mad”, som også giver anledning til dialog om "fra jord til bord"-konceptet.

Vi har vores forløb "Vilde Venner" i Åhuset og bruger området, som både byder på bondegård og naturområde med ujævnterræn. Vores 4-årige er med i et 2 måneder langt forløb, hvor de er "Vilde Venner" i dette område 3 dage om ugen. I Børnehaven har vi mange muligheder for at arbejder med natur, både på legepladsen og i nærmiljøet – og har organiseret os, så en gruppe børn (på tværs af stuerne) kommer på natur mission en gang om ugen. En opgave, som alle voksne skal kunne varetage, derfor er der, som hjælp oprettet en idebank med forslag til aktiviteter og missioner.

Derudover bruger vi Naturcenteret i det omfang det er muligt og når vi bliver inviteret derind til forløb, workshops og lignende. Vi har også et samarbejde med Genbrugsstationen, som bidrager til viden om bl.a. affaldssortering og genbrug.

Et barn fortæller: "Jeg elsker Vilde Venner, der hjælper man dyrene. Jeg har reddet en regnorm i dag, den var ved at drukne i en vandpyt".

Eksempel

En pædagog har en gruppe børn med ude at finde insekter. De snakker sammen om, og undersøger hvilke insekter og hvor mange der er fundet, hvad de hedder, hvad de spiser, hvor de bor osv. Børnene får mulighed for at tage insekterne med ind på stuen. Til samling får de lov at vise og fortælle de andre børn hvilke insekter de har fundet. De fortæller om den viden vi netop har fået omkring de enkelte insekter. Det fører til nogle gode snakke, og snakken falder også på andre insekter, slanger m.m. i naturen. Vi hører også de andre børns oplevelser med insekter/dyr i naturen og samtaler om, fx hvilke dyr der er mindst, størst eller lige store.

Retningsgivende refleksioner

Børnene får mulighed for, sammen med pædagogen, at være nysgerrig på insekterne og naturen. De får mulighed for at dele ud af deres viden og erfaring til de andre børn (og voksne), som nysgerrigt lytter og kigger efter. Børnene føler ejerskab over processen. De andre børn udtrykker deres forskellige oplevelser i og med naturen.

I Kristrup Børnehus arbejder vi med kultur, æstetik og fællesskab i forbindelse med vores mange traditioner, som vi har i løbet af et år. Det er f.eks. fastelavn, påske, blomstrende bedsteforældredag, Sankt Hans, OL, jul, advents hygge, Lucia, forældrearrangementer, teatertur for børnehaven, busture og mange flere.

Vi arbejder med forskellige æstetiske og sanselige udtryksformer, som prøve forskellige roller af, teater, dukketeater, MGP og forskellige rollelege. I perioder fordyber vi os i et emne, som også inkluderede en skabende proces med udformning af rekvisitter, kostumer, dukker osv. Børnene bliver bekendt med de forskellige genrer og deres formmæssige opbygning.

Eksempel på hvordan vi arbejder med eventyr: Der arbejdes med "De 3 Bukke Bruse". Vi starter med at fortælle historien rigtig mange gange, for at skabe genkendelighed. Vi øver roller f.eks. kan 6 børn godt være den lille Bukke Bruse. Herudover øver vi og er i dialog om hvordan ser man ud? Hvordan tripper man? Er den lille Bukke Bruse bange for trolden? Hvordan lyder trolden og hvordan ser den ud? Vi bruger rekvisitter og vores fantasi. Et bord kan være bro, men hvad kan ellers være bro? Gulvet kan være vandet, men hvad kan ellers være vandet? Vi kan bruge hatte med horn, motorikrummets redskaber, tæpper osv. Vi øver og øver for til sidst at vise det til et publikum.

Eksempel på hvordan vi arbejder med børnenes interesse for musik og inspiration fra TV: Vi holder MGP-fest. Børnene bliver opdelt i grupper, nogen børn vil bare iagttage og det er også ok. De får mulighed for at øve på deres figur og rolle i bandet flere gange. Der laves og medbringes udklædning og rekvisitter. Her inddrages forældrene. MGP-festdag: De forskellige grupper optræder på skift, både før og efter lytter man til de andre grupper. Der er demokratisk afstemning, hvor alle børn har fået et stykke karton, som de lægger i den kasse, hvor deres favorit gruppe har sit billede. Stemmerne tælles op og vinder gruppen optræder med vinder sangen. Alle andre hylder den gruppe, der har vundet. Stuen pyntes med diskokugle, plancher/plakater, der laves scene og øves på optræden.

På busture lærer børnene f.eks. noget om, hvordan man opfører sig i bussen, når man skal stå af bussen og når man skal gå ind i en bus. Der læres noget om, hvordan man opfører sig de forskellige steder, hvor man færdes i bussen, ved busstoppestedet, i trafikken m.m. Børnene får et fællesskab omkring det at tage på tur.

Til teaterforestillinger læres der f.eks. om, hvordan føles det at være i et teater. Der er skuespillere, som spiller sammen, børnene øver sig i at tage hensyn til hinanden, alle skal kunne se, man skal være stille og lytte. Der er en fælles opmærksomhed.

Der er også flere læringsfællesskaber i forbindelse med vores mange rutiner, som udspiller sig i løbet af en dag. Det er f.eks. morgenmadssituationen, her kan være en snak om, hvad de spiser til morgenmad? Sidder de sammen, som familie til morgenmad, eller sidder de alene? Hvordan spiser de? Der kan læres om forskellige værdier i forbindelse med spisning. I garderoben sker, der f.eks. læring ved selv at tage tøj af/på: måske kan man selv, måske har man brug for hjælp, måske kan børnene hjælpe hinanden, så der også vises hjælpsomhed. Der sker også læring f.eks., når der øves i at gå på toilettet selv, at kravle op på et puslebord, selv hente en ble og selv vaske hænder.

I løbet af dagen er, der også være læring i generel opførsel. F.eks. må man hoppe på sofaen? Må man kravle/gå på bordet? Må man sidde med benene oppe på bordet, når man spiser? M.m. I alle læringsfællesskaberne dannes, der et fælles tredje for gruppen, som giver anledning til nye relationer, styrke eksisterende relationer, nye lege og nye kompetencer.

Vi giver plads til og anerkender forskellige kultur og baggrunde. Plads til, at de kan komme til udtryk og barnet og/eller familien kan lære os noget om deres kulturelle baggrund, højtider og traditioner. Vi rummer kulturelle forskelle og hjælper børnene til en forståelse for dette – med øje for den samlede gruppe og inklusion.

Evalueringsspørgsmål

• Hvor er vi på vej hen?
• Hvilket læringsmiljø ønsker vi?
• Er vi på vej mod de mål vi har sat os – for hinanden og læringsmiljøet og børnene?
• Må vi formulere nye mål eller nyt indhold?

Dokumentationsoverblik

Børnefællesskaber:

• Hvordan forholder det pædagogiske personale sig til børnene i aktiviteten?
• Hvilke børn bliver set og hørt og får respons, hvilke børn gør ikke og hvorfor?
• Hvilket børne og læringssyn ligge til grund for det pædagogiske personales måde at relatere og kommunikere med børnene på, hvordan reagerer børnene på personales ageren?

Pædagogisk dokumentation:

• Praksisfortælling
• Fotos, video
• Observationer – børns leg, samspil
• Screeninger
• Relationsskemaer
• Børnesamtaler
• Tegninger.

Forældresamarbejde:

• Hvordan får vi inddraget forældrene og skabt et fælles ansvar, så barnet oplever at det er en fælles indsats at skabe trivsel, læring og udvikling og dannelse?
• Hvordan kommunikere og informere vi med forældre så de har indblik i børnenes læringsmiljø i institutionen?
• Hvilket børne og læringssyn ligger til grund for at det pædagogiske personales måde at interagere med forældrene?

Pædagogisk dokumentation:

• Daglig kommunikation
• Fastlagte samtaler med forældre (2 måneder – førskole samt det der er behov for)
• Screeninger – gennemgang
• Info på Aula og Facebook
• Forældremøder
• Deltagelse i vores aktiviteter 5-6 gange om ugen.

Evalueringskulturen i Kristrup Børnehus

I Kristrup Børnehus har vi længe arbejdet med at prøve at skabe en faglig systematisk evalueringskultur. Vi anvender bl.a. aktionslæring som metode. Hvert eneste år arbejder vi med et længere aktionslæringsforløb, hvor vi sætter mål og går i dybden med egen praksis. Som dokumentation anvender vi videofilm og praksisfortællinger. Som opstart indsamler vi som regel data – filmer, laver en optælling el.lign., skaber et kompendie med artikler og viden om emnet fx sprog. Vores tilgang er forskellig, men målet er altid det samme – at få en større viden, blive dygtigere og udvikle børnene. Målene for børnene er ofte forskellige – at skabe viden og deltagelse og give børnene en tilstand af flow, vil ofte være på spil. Når vi ser en videooptagelse, viser den ofte et andet billede end forventet og vores forhåndsantagelser bliver udfordret. Det er med til at regulere og styre de mål, vi sætter.

Så går vi i gang med arbejdet og filmer eller observere og skriver ned undervejs. Her får vi øje på sekvenser, hvor vi som voksne kan arbejde med vores didaktik og gøre det endnu bedre. Måske var børnene ikke så optaget af det, vi arbejdede med eller måske overser vi nogle oplagte muligheder for at ændre retning og inddrage børnenes optagethed endnu mere. Videofilmene bliver bragt ind i et reflekterende team og på baggrund af refleksioner, går vi videre med næste aktion. Efter flere "loops" i aktionerne afslutter vi arbejdet. Når vi laver forløb og fælles temauger sætter vi også mål. Herefter evaluerer vi på personalemøder, hus møder, stue møder eller i grupperne.

Vi har en høj grad af skriftlighed og dokumenterer undervejs. Dette sker både på Aula og billeder til forældrene, men også til os selv og vores egen evaluering. Hen over året har vi et årshjul, som både sikrer traditioner og at de forskellige læreplanstemaer: Temaerne og indsatserne evalueres løbende. Når vi laver individuelle vurderinger af hvert barn i hjernen & hjertet og sprogtests skabes der data, som også giver anledning til analyser af vores praksis.

Hvis det f.eks. viser sig, at vi har mange børn, som scorer lavt omkring kendskab til skriftsproget, bliver det afsæt til, at vi laver en indsats med dette. Herefter kigger på det næste års score, for at se om vores indsats har båret frugt.

Vi er blevet certificeret idrætsinstitution i samarbejde med DGI. Det at få implementeret leg og bevægelse som en pædagogisk idræts fundament har fyldt meget i vores evalueringskultur og har været med til at udvikle, kvalificere og forandre os som institution. Den daglige leg og bevægelse er med til at vi løbende reflektere over børnene motoriske udvikling og kan se den forandring der sker.

Disse indsatser vil blive en del af vores fremtidige praksis og vi vil fremadrettet holde øje med effekten af vores arbejde med børnene.

Hvordan evaluerer vi med den styrkede pædagogiske læreplan?

Evaluering er en dynamisk og cirkulær proces. Derfor må vi hele tiden se fremad og overveje om der skal sætte nye mål. Evalueringen har måske givet os anledning til at justere på noget i vores læringsmiljø eller pædagogiske praksis. Det er med til at vi skal overveje, hvordan vi skal indføre nye justeringer, hvilke formål vi har og følge op på dem.

Kendetegn ved en evaluering med tydeligt formål:

• Alle er enige om et klart formål med evalueringen, fx konkrete spørgsmål, vi vil have svar på, eller en konkret forandring, vi vil opnå.
• Alle, der er med til at evaluere, er klar over, hvem der skal bruge evalueringen og til hvad.
• Alle, der er med til at evaluere, er klar over, hvordan de anvender et evt. evalueringsredskab.
• Sammenhæng mellem læringsmiljøet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er fokus for evalueringen.

Vi holder fokus på at vurdere sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes kompetencer, og anvender EMU's evalueringsredskaberne til at vurdere børnenes udviklingsmuligheder i læringsmiljøet og børnefællesskaber.

Vores evaluering vil foregå på møder og i personalegruppen og bestyrelsen og være hægtet op på vores evalueringsspørgsmål og formål samt være med til at fremme blikket på, hvordan vi hver især arbejder og hvordan kollegaer arbejder. Hinandens blikke på pædagogisk praksis og dokumentation, vil understøtte vores evalueringskultur.