Velkommen i børnehuset

På denne velkomstside vil I kunne finde en masse praktiske oplysninger. Hvis der er noget, I mangler svar på, er I altid velkommen til at henvende jer til personalet.

I Børnehuset arbejder vi ud fra en anerkendende pædagogik, hvilket betyder:

  • at vi vægter at møde barnet der, hvor det er.
  • at vi ser, hører og forstår barnet.
  • at vi har en ressource orienteret tilgang.
  • At vi tror på, at barnet altid gør det bedste, det kan.

Vi vægter, at børnene har medbestemmelse og medindflydelse, og vi vægter værdierne respekt, glæde og fællesskab. Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner og har aftalemål med Randers kommune.

Ny i børnehuset

Vi lægger stor vægt på, at I og jeres børn får en god oplevelse som nye her i vores hus. Derfor er det vigtigt, at I sætter tid af til at starte i huset. Vi vil rigtig gerne have besøg af jer og jeres barn, inden I skal starte, så vi kan hilse på hinanden, og vi sammen kan lægge en plan for, hvordan vi bedst muligt tager imod jeres barn.

Det er vigtigt, at de voksne på jeres barns stue ved så meget som muligt om jeres barn fra starten, så både I og barnet får så god en oplevelse som muligt. Det er vigtigt for barnets trivsel, men også for at I forældre trygt kan aflevere jeres barn til os.

Det kan være svært at sige farvel til mor og far, både som ny og også i perioder sidenhen. Vi lægger stor vægt på, at alle børn får så god en start på dagen som muligt. Personalet hjælper gerne jeres barn med at blive trøstet og vinke farvel. I meget velkomne til at ringe og høre, hvordan det går, hvis i har haft en svær morgen.               

Vi har en forventning om, at I forældre tjekker AULA hver dag og deltager aktivt i de tilbud, som vi har med forældre. 

Goddag og farvel 

Det er vigtigt, at i til en af de faste voksne, siger goddag når i aflevere om morgenen, og farvel når i henter om eftermiddagen.

Husk også at tjekke Jeres barn ind og ud på Aula.

Bliver barnet hentet af andre end forældrene, skal dette også skrives i AULA.  Vi må ikke udlevere jeres barn til andre end jer, hvis vi ikke har fået besked om det. I tilfælde af, at der ikke er blevet ringet til stuen eller skrevet på aula, og det er en anden person, end forældrene der afhenter, kontakter personalet forældrene for at få bekræftet rigtigheden.

I AULA kan der oprettes faste kontaktpersoner, som kan hente og bringe, så I nemmere kan melde ind hvem der henter.

I forhold til udlevering af børn til mindreårige søskende, retter vi os som hovedregel efter forældrenes ønsker. Hvis det er deres ønske, at en mindreårig søskende henter deres barn i institutionen, så retter vi os efter dette. (Dog vil vi altid vurdere om den pågældende søskende kan magte afhentningssituationen forsvarligt. Hvis vi er i tvivl om dette, tager vi en dialog med forældrene om, hvordan vi oplever situationen.)

I skal være opmærksomme på, at når barnet forlader Kristrup Børnehus af en tilladt henter, så er ansvaret forældrenes.

Vi forventer ikke, at søskende under 12 år får pålagt ansvaret for at hente mindre søskende.

Mad

I vuggestuen er der fuld madordning, hvilket vil sige, at jeres barn får mad i vuggestuen, og skal derfor ikke have madpakker med. 

I 2024 er taksten for madordningen 687 kr./md. denne bliver opkrævet af Randers Kommune.  

I børnehaven skal Jeres børn selv have madpakker med til formiddagsmad, frokost og eftermiddagen.

Formiddagsmaden kan bestå af f.eks. af brød, smoothie og frugt.

Frokosten og eftermiddagsmaden kan bestå af f.eks. rugbrød/brød og grøntsager

Legetøj 

Legetøj må medbringes når og hvis stuen melder ud at børnene må - dog maks et styks legetøj og uden lyd. Legetøjet medbringes også på eget ansvar, og institutionen kan ikke holdes ansvarlig for tabt/ødelagt legetøj.

Er man ny i institutionen, må man selvfølgelig gerne have noget med, som giver én tryghed i den nye situation.

Samt er sutteklude og sovedyr selvfølgelig også velkommen. 

Vi vil meget gerne af praktiske og hygiejniske årsager have, at der står navn på jeres barns sutter og sovedyr/klude

Søvn

Vi har den holdning, at børn skal have lov til at sove det, de har brug for.

Derfor vækker vi som udgangspunkt ikke børnene.

I kan læse vores søvnpolitik her.