Hold jer informeret om aktiviteterne på AULA og årshjulet, for måske skal I som forældre pakke en rygsæk, med tøj og madpakke til det, eller måske er det en aktivitet med jeres deltagelse.
Vi vil gerne dele børnehusets liv med børnene og jer som forældre, så I har en mulighed for at tage aktiv del i institutionen.
Leg, bevægelse og idræt i institutionen
Vi har i institutionen valgt, at prioritere idræt og bevægelse højt. Det forudsætter selvfølgelig, at vi giver mange muligheder, tid og plads til at bruge kroppen. Kroppen er menneskets fundament – uden krop ingen person. Derfor mener vi, at det er vigtigt at give muligheder og udfordringer til børnenes fysiske udfoldelse. Vi skal have kropsbevidsthed for at få selvfølelse og selvværd. Først være nogen – før vi kan være noget.
Børnehuset har et multirum, hvor der er rig mulighed for lege, bevægelses-lege, sanglege, yoga, og hvad vi ellers finder på.
Forældrekaffe
Vi har forældrekaffe efter behov. Det forgår på mange forskellige former, nogle gange på legepladsen, andre gange på stuerne. Der kan være workshops omkring børnehavens aktiviteter, idrætsdag og andet sjov i forbindelse med forældrekaffe.
Sankt Hans/Bedsteforældredag
Vi holder Sankt Hans og blomsterne bedsteforældredag sammen med børnene, hvor vi synger og brænder heksen af, som vi har lavet sammen med børnene. Bedsteforældrene og børnene planter buske og blomster sammen, så legepladsen bliver sommerklar. Vi slutter festen af med kage/kaffe og samvær.
Børnehavens fødselsdag
Vi fejrer børnehavens fødselsdag den 2. maj.